Elsker I også Minions? Så er disse skønne hæklede Minion dåse covers lige sagen!
Materialer
Nål 3
Bomuldsgarn sort, hvid, grå, gul, blå.
Hæklet Minions cover
Hver ny omgang starter med 3 lm som tælles med som stgm
1. start med 1 magisk ring i blå og hækl 10 stgm, saml med 1 km
2. hækl 2 stgm i hver stgm saml med 1 km (alle omgange sluttes med at samle med 1 km) = 20 stgm
3. hækl * 1 stgm , 2 stgm* gentag rundt til der er 30 stgm
4. hækl *1 stgm, 1 stgm, 2 stgm* slut af med 1 stgm i stedet for 2 = 39 stgm (flere stgm vil gøre den for løs)
5-9. hækl 1 stgm i hver stgm
10-14 skift til gul og hækl som i rk 5-9
15-16 skift til sort, hækl som i rk 5-9
17-20 skift igen til gul, hækl som i rk 5-9
Bryd garnet og hæft alle ender
ØJNE:
1-øjet Minion: Nål 3,5 og sort garn. Start med magisk ring og 10 stgm , saml med 1 km.
– Skift til hvid, 2 stgm i hver stgm, saml med 1 km = 20 stgm
– Skift til grå, *1 stgm, 2 stgm* = 30 stgm saml med 1 km, hækl en omgang grå mere oven i den grå så kanten bliver dobblet så tyk, bryd garnet og hæft enderne.
2-øjet Minion: Nål 2,5 og ellers det samme. Øjnene er syet på i kanten af det hvide for at det grå ligesom står lidt ud.
Mund:
Nål 3,5, sort garn.
15 lm, bryd garnet og hæft.
Montér.
Håber den er forståelig. Det er mit eget design, ikke taget fra en anden side.
God fornøjelse med at hækle Minions dåse covers!!!
– Anja Schwendson Katborg