Pandebånd hækleopskriftFavoriteLoadingTilføj til favoritter

Pandebånd hækleopskrift

Udskriv denne opskrift

Nogle gange er det rart at hækle noget, hvor der ikke er for mange mønstre, så man kan snakke eller se fjernsyn imens. Denne hækleopskrift på pandebånd er velegnet til nybegyndere og øvede, der vil have et nemt og hurtigt hækleprojekt.

Hækleopskriften er min egen og jeg har brugt hæklenål str. 3 og bomuldsgarn 8/4. Der går mindre end en garnnøgle til pandebåndet. Jeg valgte at lave hele pandebåndet i samme farve, men man kan også vælge at lave bindebåndet foran i en anden farve. Dette pandebånd er lidt tyndt og velegnet til en forårsdag, så hvis du vil have et tykkere pandebånd, vil jeg anbefale at hækle det med en mindre hæklenål eller hækle med dobbelt garn.

Opskrift

lm = luftmasker
fm = fastmasker

Selve pandebåndet:

Slå 21 lm op (20  + 1 at vende på)
Hækl ca. 70 rækker af 20 fm (+ 1 luftmaske at vende på)
Dette svarer til 45-50 cm afhængigt af dit hoveds størrelse og hvor stramt du hækler.

Jeg sad ikke og talte rækker mens jeg hæklede, men målte det undervejs, for at tjekke at det passede. Jeg oplevede at pandebåndet gav sig lidt, og derfor endte jeg med at trævle ca. 2 rækker op til sidst, for at det sad tilpas stramt på mit hoved.

De fleste opskrifter på pandebånd hækler på “det lange led” hvilket gør det rigtig svært at tilpasse længden efter man er færdig. Da denne opskrift hækler på “det korte led” kan man altid tilføje eller fjerne rækker til sidst.

Opskriften fortsætter under annoncen...

Når en passende længde er nået lægger du den lange strimmel dobbelt og hækler den første og den sidste række sammen. Klip snoren, træk den igennem og hæft.

2015-02-21 19.38.57

Bindebåndet foran – skift eventuelt farve:

Slå 10 lm op (10 + 1 at vende på)
Hækl ca. 26 rækker af 10 fm (+ 1 luftmaske at vende på)

Når strimlen er lang nok til at blive bundet om pandebåndet kan du afslutte arbejdet på to måder:
1) Klip snoren, træk den igennem og sy de to ender sammen rundt om pandebåndet med en garnnål
2) Læg strimlen rundt om pandebåndet, hækl den første og den sidste række sammen, klip snoren, træk den igennem og hæft.

Sy evt. bindebåndet fast i pandebåndet med en enkelt tråd, så den ikke kan glide frem og tilbage.

Hvis du selv forsøger dig med pandebåndet, må du gerne lægge et billede op i kommentarfeltet, så andre kan få inspiration af farvevalg og variationer.

18 kommentarer til “Pandebånd hækleopskrift

  1. Jeg blev inspireret af denne til at lave et hårbånd til min datter.
    Har kun hæklet i 14 dg, så det er en god opskrift. Tak

  2. Tak for den gide opskrift! Jeg har hæklet pandebåndet med nål nr. 3,5 og i noget lækkert blødt lilla garn!

    1. Hvor er den fin Camilla 🙂 Dejligt at du kunne bruge opskriften, og skønt at folk deler deres resultater!

  3. Tak for en god og nem opskrift 🙂
    Halvstangmasker i bagerste maskeled. Kunne vidst godt have lavet omkreds lidt større. Håber på at den giver sig lidt med tiden 😀

  4. Dejlig nem opskrift for en begynder. Lavet i cremefarvet Marino uld. Det skal nok holde ørerne varme.

Skriv en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.