Gurlimors hæklede babykjoleFavoriteLoadingTilføj til favoritter

Gurlimors hæklede babykjole

Udskriv denne opskrift

Se flere opskrifter her  

Gurlimors hæklerier

 

 

En hækleopskrift på en sød babykjole, der kan tilpasses i størrelse og mønster efter behov. Kjolen er størrelse 3-6 mdr.

Jeg har brugt garn fra Søstrene Grene og hæklenål nr. 3,5 til at hækle babykjoler.

Forkortelser
Lm = luftmasker
Fm = fastmasker
Stm = stangmasker

Hæklefasthed 20 stm = 10 cm

Bærestykke
Start med 69 luftmasker
1. række: Vend med 2 lm. 8 stm 1 stm 1lm 1stm i næste m. (16 stm 1 stm 1 lm 1 stm i næste m.) gentag parantesen 2 gange mere og slut med 8 stm.
2. række: Vend og hækl tilbage. 1 stm i hver stm og 1 stm 1 lm 1 stm i hver luftmaskebue

Fortsæt sådan i alt 7 rækker.
Slut bærestykket af med 5 stm. I 1. stm spring 1 m over 1 fm i næste m spring 1 m over rækken ud.

Opskriften fortsætter under annoncen...

Skørtet

Nu hækles kjolestykket på.

Under buekanten hækles 1 fm. I hver m. hen til 1. udtagning spring over maskerne hen til næste udtagning og hækl 1 fm i hver m. til udtagningen spring over til næste udtagning og hækl fm. i hver m. resten af omgangen.
Nu hækles rundt

1. række: I 1 m. hækles 2 stm. 2 lm. og 2 stm spring en m over og gentag omg. Ud
2. række: 2 stm 2 lm 2stm i hver luftmaskebue
Fortsæt sådan til kjolen er lang nok.

Montering

Hækl en fastmaske kant eller en buekant eller hvilken kant du foretrækker i halskanten og hækl transer til knapper i ryg. Kjolen kan gøres større eller mindre ved at lave bærestykket længere og måske regulere maskeantal du starter med.

Held og lykke med at hækle babykjole

Ny bog Gurlimors hæklede babytøj 1 

Billedet

 

39 kommentarer til “Gurlimors hæklede babykjole

  1. Hej Gurlo
    jeg er ved at hækle den søde babykjole i grøn, men hvordan skal jeg gøre med ærmerne
    mvh liselotte

  2. Under buekanten hækles 1 fm. I hver m. hen til 1. udtagning spring over maskerne hen til næste udtagning og hækl 1 fm i hver m. til udtagningen spring over til næste udtagning og hækl fm. i hver m. resten af omgangen.
    Nu hækles rundt

    Når du følger dette her fremkommer ærmegabet automatisk 🙂

  3. Hej Kia
    En babys hals vokser jo ikke så meget så jeg ville nok, så jeg vile nok starte med det samme antal masker og så stoppe bærestykket lidt tidligere. Ellers kan du jo prøve med 4 masker mindre og se hvordan det ser ud. Maskeantallet skal være deleligt med 4 + 4 . VH Gurli

  4. Hej Gurli.
    Når man starter på kjolestykket hvor mange fastmasker skal der så være?
    Hilsen
    Karin Vilsbøll

  5. Hej Gurli
    Jeg er nybegynder indenfor at hækle tøj og jeg forstår simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre for at starte på skørtet.
    Kan du hjælpe mig?

  6. Jeg har lavet en lille video der viser hvordan du hækler fastmasker under en bølgekant. Du skal selvfølge hækle dem i samme farve som bølgekanten er så de bliver usynlige på forsiden. Det er i den kant du så hækler kjolestykket på. — håber at det kan hjælpe dig. 🙂

  7. Jeg tror jeg har ca 20 til en nyfødt – men du kan nok ca se det når du kommer derned ad 🙂

    1. Desværre ikke men kjolen er lukket med 3 knapper bag i bærestykket og skørtet er hæklet rundt.

      VH Gurli

  8. Hej Gurli, jeg skal til at hækle under buerne, men kan simpelthen ikke finde ud af det, har set videoen og der ser det ud som det ikke er i buerne der hækles og jeg vil få flere end de 40 fm som du skriver, mvh Lissi

  9. Fastmaskerne skal hækles i rækken over buerne (ikke i buerne), og hvis du får mere end 40 masker så gør det ikke noget 🙂

  10. Hej Gurli. Den er så fin! Har du mulighed for at vejlede ifm at hækle den til alder 1 år? 🙂 kunne man evt bruge en større nål?
    Vh. Nanna

  11. Hej Nanna
    Når du gør kjolen større eller mindre, skal du sørge for at maskeantallet er deleligt med 4 og så 4 masker til at hækle hjørner på. ( hvis du f. eks. starter med at hækle 76 luftmasker. så trækker du 4 m. fra og deler de 72 med 4. det bliver 18. så skal du jo starte med 9 stm. og hækle 1 stm. 1 lm. og 1stm i den næste maske og så 18 stm. osv. og det kommer altid til at passe fordi bærestykket bliver jo bredere for hver række du hækler, så når bærestykket er bredt nok hækler du bare kjolestykket på. 
    Husk på at halsen på baby ikke vokser meget det første år – den bliver bare lidt længere – så det er ikke sikkert at du skal have flere masker – du skal bare hækle bærestykket lidt længere 🙂

  12. Du skal jo starte for oven på bærestykket og så skal skørtet hækles fast under buekanten 🙂

  13. Hej,
    Er lige gået igang med kjolen til min kommende datter og bliver lige nødt til at spørge
    – Hvilke størrelser er kjolerne på billedet lavet i? Synes den lille ser ud til at være i dukke str. Men bliver helt i tvivl…
    – Det er da den lille der er original størrelsen (3-6 mdr.) som beskrivelsen tager udgangspunkt i, ikk?
    – Og det er rigtigt at der kun skal 7 rækker I ALT + buekanten på bærestykket, ikk?

  14. Jo dem på billedet er en str. 2 år og en dukkekjole. – til en nyfødt skal du følge opskriften og det er som du skriver 7 rækker før buekanten 🙂

  15. Jeg vil gerne hækle denne kjole men til en på 2-3 år 😊 Er det så nok med de 69 luftmasker der står i opskriften el skal jeg slå flere op til at starte med?

    1. Denne kjole er supernem at lave mindre – du skal bare starte med mindre antal masker – men hus at maskeantallet skal være delbart med 4 + 4 til hjørnerne. f.eks til din dukke på 37 cm skal du nok starte med 44 masker. Men prøv at måle omkring halsen når du har hæklet luftmaskerne. 🙂

      Ellers er der mange opskrifter på dukketøj i min dukkebog.

  16. Jeg er ny i hækling og kan ikke rigtigt forstå hvad du mener med ; til næste udtagning.
    Hvilke masker er udtagningerne?
    Hvor mange masker skal jeg springe over til næste udtagning?

    Under buekanten hækles 1 fm. I hver m. hen til 1. udtagning
    spring over maskerne hen til næste udtagning og hækl 1 fm i hver m. til udtagningen
    spring over til næste udtagning og hækl fm. i hver m. resten af omgangen.
    Nu hækles rundt-
    Venlig hilsen
    Kristina

    når jeg hækler fm under buekanten.?

  17. Jeg er færdig med bærerstykket og klar til at påsætte skørt. Det bekymrer mig at omkredsen kun er 40 cm kan det være rigtigt

  18. Hej
    Jeg må indrømme jeg heller ikke forstår hvor udtagningerne er. Jeg har hæklet hele buekanten, men kan ikke se jeg har taget nogen masker ud. HJÆLP det er en utrolig sød kjole, som jeg meget gerne vil lykkes med at lave.
    Håber du vil skære det ud inpap for mig. På forhånd tak.

  19. Hej. Jeg er i starten af kjolen, på bærestykket. Har hæklet 1 og 2 række, i 3 række står der at jeg skal gentage ….. Men skal jeg gentage både 1 og 2 række eller kun 2 række.

  20. Forstår simpelhen ikke denne sætning: Slut bærestykket af med 5 stm. I 1. stm spring 1 m over 1 fm i næste m spring 1 m over rækken ud. Hvad menes der med den?

    1. De er sådan du laver bølgekanten 5stm i en stm. spring en maske over og hækl en fm i næste maske spring en maske over og hækl igen 5 stam. i en maske og fortsæt sådan hele vejen rundt.

Skriv en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.