Her er en grundopskrift på hæklede håndledsvarmere, som kan tilpasses alle mønstre og masker. Der kan hækles rundt i spiral eller omgange. Lav dem fx med trekantmønster, i zig-zag eller som graphgan. Variationsmuligherne er uendelige.
Du skal bruge:
Uldgarn og en passende str. hæklenål.
Sådan gør du:
1. Slå det antal luftmasker op, som giver en luftmaskekæde på 16-20 cm, hvor 18 cm svarer til en medium str. kvindehånd + 2 cm* (mål din hånd eller en handske på det bredeste sted og slå det dobbelte antal cm op + 2 cm). Sæt luftmaskekæden sammen med en kædemaske (Pas på ikke at sno den – sæt evt markører med et passende mellemrum for at undgå det).
*Hvis dit garn er tykt og elastisk skal du ikke tilføje de 2 cm, da håndledsvarmerne i så fald kan blive for store.
2. Hækl fastmasker i spiral (du kan også samle med en kædemaske, det vil dog give en synlig søm). Først en runde med alm. fastmasker og herefter gennem bagerste maskeled indtil du har et stykke på fx 14 cm. (Kontrollér størrelsen efter 3 runder).
3. Lav hul til tommeltotten ved at hækle kædemasker på et stykke, som giver ca. 5-7 cm. eller omkring 1/3 af det samlede antal masker og cm i runden. Når du kommer til dette sted i næste runde, hækler du luftmasker i et antal, som svarer til dette stykke. Fastgør luftmaskekæden med en kædemaske (pas på ikke at sno den). I den efterfølgende runde hækler du i luftmaskekæden og hullet er dannet (Kontrollér størrelsen).
4. Hækl et stykke på fx 4-10 cm (afhængigt af om håndledsvarmerne skal dække fingrene eller slutte ved knoerne) med fastmasker gennem bagerste maskeled. 5. Afslut med en runde kædemasker eller hækl kanter i picot, muslinger eller noget andet pynteligt.
Nyd dine hæklede håndledsvarmere og læg gerne et billede i kommentarfeltet, hvis du har hæklet disse håndledsvarmere 🙂
Hej 😄😄😄jeg takker for den enkelte opskrift. Har hæklet et par til min mor i fødselsdagsgave sammen med en beanie
Kunne desværre ikke komme ind i vælg fil, så derfor ingen billeder