GrydelapperFavoriteLoadingTilføj til favoritter

Grydelapper

Udskriv denne opskrift

20150415_103213Opskrift på grydelapper hæklet i dobbelt bomuldsgarn med nål nr. 4 (brug 3½ hvis du hækler meget løst)

4 nøgler rækker rigeligt til et par grydelapper.

 

Hækletips:

Jeg har brugt 2 nøgler i hver farve (8 nøgler og lavet 2 par).

Alle masker hækles med dobbelt garn dvs med 2 tråde.

Hvis man kun har en nøgle af hver farve, kan man tage fra begge ender, eller vinde en lille nøgle op af garnet, da det er påkrævet at have to tråde af samme farve samtidig.

Alle rk. vendes med 1 lm.

Da alle masker er fastmasker, kan man med fordel hækle over tråd enderne med det samme ved farve skifte, frem for at hæfte til sidst

 

Forkortelser:

lm = luftmasker

fm = fastmasker

rk = rækker

farvere på billedet A = lilla, B = koralrød, C = æblegrøn, D = råhvid

20150529_104139

Stribede:

Hækl 41 lm med dobbelt garn ( en tråd farve A og en tråd farve B), vend og hækl 40fm tilbage.

Alle efterfølgende rækker er 40 fm og dobbeltgarn

1.-4. rk hækles med 1 tråd farve A, og 1 tråd farve B

5.-8. rk hækles med 2 tråde farve B

9.-12. rk hækles med 1 tråd farve B, og 1 tråd farve C

13.-16. rk hækles med 2 tråde farve C

17.-20. rk hækles med 1 tråd farve C, og 1 tråd farve D

Opskriften fortsætter under annoncen...

21.-24. rk hækles med 2 tråde farve D

25.-28. rk hækles med 1 tråd farve D, og 1 tråd farve A

29.-32. rk hækles med 2 tråde farve A

33.-36. rk hækles med 1 tråd farve A, og 1 tråd farve B

37.-40 rk hækles med 2 tråde farve B

41-44. rk hækles med 1 tråd farve B, og 1 tråd farve C

(ved de lyse på første billede er der lavet farveskifte efter hver 2 rk, i stedet for hver 4. men princippet er det samme, med at skifte en tråd af gangen.)

20150528_202723

Ternede:

hækl 41 lm med 2 tråde farve A, vend

1.rk hækl 10 fm med 2 tråde farve A, den 10. fm stoppes inden den hækles færdig, og lad en tråd farve A hænge ind mod dig og skift til en tråd farve B og afslut masken ( se billedet ) , hækl 10 fm med 1 tråd farve A og 1 tråd farve B, 10 fm 1 tråd farve A og 1 tråd farve C, 10 fm 1 tråd farve A og 1 tråd farve D. (husk hver gang at der skiftes tråd at gøre det inden sidste maske afsluttes, og lade tråden hænge på indvendig side )

2.rk hækl 10 fm 1 tråd farve A og 1 tråd farve D, 10 fm 1 tråd farve A og 1 tråd farve C, 10 fm 1 tråd farve A og 1 tråd farve B, 10 fm 2 tråde farve A. (husk hver gang, at der skiftes tråd at gøre det inden sidste maske afsluttes, og lade tråden hænge på indvendig side)

3. – 11. rk som rk 1 og 2 (med farve A som gennemgående tråd vandret)

12.rk – 22. rk nu skiftes der farve, så farve B bliver gennemgående vandret, mens de lodrette farver er de samme

23. – 33. rk nu skiftes til farve C, som gennemgående farve vandret, mens de lodrette farver er de samme

34. – 44. rk hækles med farve D som gennemgående vandret og de lodrette er de samme.

 

Afslutning:

Der hækles med 2 tråde farve A. Start i et hjørne med fm og hækl 18 lm, hækl igen 1 fm i hjørnet (stroppen) og fortsæt med at hækle 1 fm række hele vejen rundt (1fm i hver maske, og 1 fm i hver rk.) slut med 2o fm rundt om stroppen, klip tråden, og hæft.

 

God fornøjelse med min opskrift, som du er meget velkommen til at bruge til eget brug, men ikke sælge eller videre give (men gerne linke til denne siden).
Du er velkommen til at bruge kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften.
Jeg vil meget gerne vide, hvis du finder fejl i den.

Hilsen Jette Langelund Christensen

 

11 kommentarer til “Grydelapper

  1. Jeg er vild med de ternede grydelapper, man kan ikke gennemskue hvor mange forskellige farver du har brugt – eller hvor meget af hver? Kan du hjælpe mig :0) Mvh. Dorthe

  2. Hej Dorthe

    jeg har 4 farver og der kan sagtens blive 2 grydelapper af en nøgle af hver farve.

    for at få farve spillet og den tykke grydelappe, bruger jeg dobbelt garn, dvs jeg hele tiden hækler med to tråde garn.

    derfor skal du vinde garnet op, så du har to nøgler af hver farve, for det for du brug for undervejs.

    jeg vælger at købe dobbelt så meget garn altså 2 nøgler af hver farve i stedet for at vidne op, men det giver stor mængde restegarn 🙂 – nok til et sæt grydelapper mere.

    Håber det var svar på dit spørgsmål
    Hilsen Jette

  3. Jeg er lige ved og være. Færdig med dine grydelapper, syns virkelig de er super flotte:-) mvh Sanne

  4. Tak for dejlig inspiration, jeg har lige hæklet dine grydelapper de er meget fine, dog synes jeg der i kanten rundt skal være 3 fm i hjørnerne.

  5. Skal det være 1 lm i slutning før vendes for jeg synes der mangler noget… eller skal man ikke lave 1 lm?

  6. Ej de er simpelthen så flotte, de grydelapper! 🙂 Jeg er lige gået i gang med de stribede og jeg er vild med dem! 😍

  7. Hej, jeg kan ikke få farverne til at passe, som billedet viser og som der står i opskriften i anden række af mønsteret. Hvad gør jeg forkert?
    Hilsen Majbritt.

  8. Jeg er lige gået igang med dine ternede grydelapper. Hvordan holder du styr på alle de garnnøgle?

Skriv en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.