SMART KASKET TIL OS UDEN HÅR
OG ALLE DE ANDRE.
Lis Andersen ©
Super let at lave og hækles efter mål.
Hækl den ensfarvet, i smalle striber, i brede striber – lad fantasien spille frit.
Brug det garn du har og pynt kasketten med knapper, hæklede blomster, blade, sommerfugle o.a.
Hækles i spiral.
- MR – 8 fm
- 2 fm i hver m (16)
- *1 fm, 1 udt* gent
- g omgangen med 1 fm mellem hver udtagning indtil du har en rund pul på 18 cm i diameter. Vær omhyggelig med at udtagningerne ligger over hinanden. Pullen skal flæse og ikke ligge glat.
Hækl 8 cm lige op.
Tag dit hoved mål og mål omkredsen på kasketten.
Fx Kaskettens omkreds 56 cm; hovedmål 53 cm. Dvs. der skal tages 3 cm ind.
Mål, hvor mange masker 3 cm er. Fx 10 masker, som skal tages jævnt ind på de næste 2 omgange.
Hækl en omgang uden indtagninger.
Til slut hækles 5 cm lige op, som kant.
Læg kasketten lige sammen og sæt en markering på hver side. Hækl i anden række fra kanten. 1 rk km; start 2 masker bagud og slut 2 masker bagud.
Hækl 6 cm lige op i rækker.
Buk hjørnerne op og sæt en knap i. (eller en blomst)
Der er mange som jeg, der har brug for noget smart til vores skaldede hoveder under en kemoterapi.
I må hækle alle de kasketter I har lyst til. Sælge dem, forære dem væk og gerne donere dem til kræftramte kvinder. Hverdagen bliver måske lidt sjovere med en sjov og smart hat.


