Oversætte hækleopskrift fra hollandsk til dansk

Oversætte hækleopskrift fra hollandsk til dansk

De færreste danskere forstår hollandsk, så derfor kan det virke uoverskueligt at gå i gang med en hollandsk hækleopskrift. Heldigvis – og desværre – findes der mange virkelig fine hollandske hækleopskrifter på internettet, og derfor kan det godt anbefales at give det hollandske sprog en chance alligevel.

Nedenfor er en tabel med hækleudtryk og forkortelser, som ofte bliver brugt. Derudover kan det anbefales at alliere sig med en oversættelsesmaskine som fx Google Translate. Google vil ofte ikke kunne oversætte opskriften perfekt, men hvis du sammenholder Googles oversættelse med vores tabel burde det være muligt at få brugbart resultat.

Hollandsk Dansk
Losse (l) Luftmaske (lm)
Vaste (v) Fastmaske (fm)
Halve Vaste (hv) Kædemaske (km)
Stokje (stk) Stangmaske (stm)
Half Stokje (hstk) Halvstangmaske (hstm)
Dubbel Stokje (dstk) Dobbelt stangmaske (dbstm)
Steken (St) Maske (m)
Naald (nld) Række (rk)
Minder Indtagning (indt)
Meerdering Udtagning (udt)
Haaknaald Hæklenål

Især ved udenlandske opskrifter kan det være en stor hjælp, hvis der er billeder af fremgangsmåden og det færdige resultat, da det gør nemmere at gætte sig lidt frem til hvad der skal stå i opskriften.

Husk at afsætte god tid til projektet, når du skal oversætte en hækleopskrift. Du vil finde ud af, at det tager meget tid i starten, men det bliver nemmere og nemmere, efterhånden som du bliver vant til det.

God fornøjelse 🙂

1 kommentar til “Oversætte hækleopskrift fra hollandsk til dansk

Skriv en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.