Hæklet krans med krokodilleskælFavoriteLoadingTilføj til favoritter

Hæklet krans med krokodilleskæl

Udskriv denne opskrift

Denne opskrift på en hæklet krans med krokodilleskæl er hæklet i dobbelt garn (Bonita garn fra Stof 2000 som jeg synes giver det flotteste resultat, men kan også hækles i bomuldsgarn fra Søstrene Grene) på hæklenål 4,5

Forkortelser:
Km= kædemaske
Lm = luftmaske
Stm = stangmaske
Krokodilleskæl – altid i grupper af 6 lm, hvis man ønsker ens kant i siderne.

Start med 18 lm + 3 lm til at vende med
1. Række:
1 stm i 4. lm derefter 2 lm, spring 2 lm over, 2 stm i næste lm. Fortsæt rækken ud. De sidste 2 stm hækles i opslagsmasken.
2. Række: (4 skæl i rækken i alt)
Vend med 3 lm og hækl det første skæl i første gruppe af stm (= kanten). Skæl = 5 stm om første stm opad (de 3 lm i start = første stm), 1 lm + 5 stm om næste stm nedad, 1 lm, spring 1 gruppe af stm over og hækl skæl i hver anden gruppe stm. Afslut rækken med et skæl om de sidste 2 stm i kanten.
3. Række:
Vend med 1 km i hullet i skællet. Derefter 3 lm + 1 stm i hullet i skællet (= 1. gruppe stm), 2 lm, 2 stm imellem de 2 stm i rækken under + rundt om lm mellem de 2 skæl fra rækken under, 2 lm, 2 stm i hullet i skællet o.s.v. rækken ud.
4. Række: (3 skæl i rækken i alt)
Vend med 1 lm, derefter hækles skæl om næste 2 stm således, at denne række skæl er forskudt i.f.t. den første række skæl. Afslut med 1 lm og 1 km i midten af de 2 stm i rækken under.
5. Række:
Vend med 3 lm, 1 stm imellem de 2 stm og fortsæt herefter som 3. række.
6. Række: (4 skæl i rækken i alt)
Hækles som række 2 og herefter fortsættes med at gentage rækkerne 2, 3, 4 og 5 til den ønskede længde. Jeg har hæklet 42 ”skælrækker” i alt.

Opskriften fortsætter under annoncen...

Monteres rundt om styroporkrans ved af sy sammen forskudt – d.v.s. at rækken med 4 skæl sys sammen med rækken med 3 skæl 🙂

Rigtig god fornøjelse med opskriften.

Mvh www.kreativemig.dk

2 kommentarer til “Hæklet krans med krokodilleskæl

  1. Hvilken farve i bonita garn har du brugt til kransen?
    Jeg kan kun finde en flaskegrøn og den ligner ikke helt kransen

Skriv en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.